Eventure Care er en børnehave for de mindste børn fra nabolandsbyen Mbete. I Eventure Care vil børn i alderen 5-7 år hver dag lære om personlig hygiejne og selv deltage i eksempelvis tøjvask. I børnehaven serveres sund og nærende kost, og i løbet af dagen motiveres og inspireres de små af danske frivillige gennem leg, læsning, sport og spil.
Som frivillig på Eventure Care indgår du i den daglige gang i børnehaven. Din hverdag bliver alsidig med både nogle praktiske opgaver og en masse leg og læring med børnene, og du vil med garanti knytte nogle helt særlige relationer til de lokale børn.