Kan man være kræsen og sulten på samme tid?

Kan man være kræsen og sulten på samme tid?
27/10/2017
Kan man være kræsen og sulten på samme tid?

Af: Franziska Nielsen og Julie Olivia Cassøe

Vi er to studerende fra Ernæring og Sundhed i Haderslev. Vi læser på linjen sundhedsfremme og forebyggelse. Vi er taget i praktik i Eventure Village i Zambia, fordi vi havde lyst til at tage vores praktik i udlandet og måske samtidig opfylde en drøm om at gøre en forskel i verden.

Formålet med vores praktikopgave er at optimere børnenes kost i Eventure Care, fordi underernæring og fejlernæring er et stort problem blandt befolkningen i udviklingslande som Zambia. Det skyldes både manglende viden, men også ressourcer. Det kan altså godt være, at folk ind i mellem ved, hvad der er sundest, men de har ikke råd til at købe det.

I Eventure Care får børnene to måltider dagligt, fordelt på morgenmad og middagsmad. Nshimagrød (majsvælling) med rørsukker til morgenmad, og nshima, bønner og kål til frokost. Inden vores praktik regnede vi med, at børnene ville spise alt, hvad de fik serveret. Men det gør de faktisk ikke. Mange af børnene udviser en form for kræsenhed, idet de undlader at spise dele af deres frokost, hvis de ikke ved, hvad det er, eller ikke har smagt det før.

Grundigt forarbejde

For at kunne lave en optimering af børnenes kost startede vi med at lave en ernærings-beregning på de eksisterende måltider og gennemførte interview med børnenes forældre. Vi fandt ud af, at børnenes kost over en hel dag er ensformig, og at den ikke indeholder nok vitaminer og mineraler. Vi opdagede, at de får rigtig meget sukker i løbet af dagen derhjemme, da de tit får en kop te med sukker og mælk, inden de går i seng, og de får ofte tyggegummi i løbet af dagen, som også er propfyldt med sukker.

Gennem vores interviews med forældrene fandt vi ud af, at børnene er mætte, når de kommer hjem fra Eventure Care. Deres næste måltid er derfor aftensmaden hjemme, som består af nshima med bønner og oftest sardiner.

Ny madplan

Madplanen til Eventure Care gælder for hele ugen, og kostplanen er næringsberegnet. Det vil sige, at vi har regnet børnenes kost ud – hvordan den næringsmæssigt så ud før, vi ændrede den, og efter i forhold til protein, kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer. Det er regnet ud i forhold til WHO’s anbefalinger.

Vi fandt ud af, at der var mangel på proteiner, mineraler og særligt C-vitamin, som er med til at øge jernoptaget, hvilket er særlig vigtigt for børn. Jern er med til at transportere ilt i kroppen og medvirker også til, at man undgår infektioner.

Vi har sat særlig fokus på bæredygtig mad. Det vil sige, at vi bruger de råvarer, vi selv dyrker. Dels for at spare på transport og indkøb, men også fordi, vores have er økologisk dyrket, noget man ellers ikke rigtig kender til her i Zambia. Madplanen består stadigvæk af det, børnene kender rigtig godt, nsima, og så vi har vi valgt at give dem forskelligt tilbehør fra haven, så de får sund og varieret mad.

Vi har prøvet madplanen af i en uge i form havregrød med peanut-butter to gange om ugen samt ris med grøntsager og æg. Derudover har børnene fået en snack; en appelsin, som er med til at optimere deres jernoptag. De får også andre side-dishes til deres nshima de andre dage. Det har været en stor succes. Børnene viser glæde, når de får maden, og slikker tallerkenerne rene.

Med i køkkenet

Vi har også foreslået, at børnene kommer med i køkkenet. Det handler om at vise dem, hvilke råvarer vi har at arbejde med. De får mere lyst til at spise den mad, der bliver lavet, når de har set tingene gro i haven og derefter er med i køkkenet.

Det er meget nysgerrige børn, og det er spændende for dem at se, hvordan køkkendamerne laver mad til dem, og de hjælper dem også. Vi har lært, at små ændringer kan gøre en stor forskel, både smagsmæssigt, men også næringsmæssigt. Fremadrettet vil køkkenet tage udgangspunkt i vores madplan, og de er super glade for vores forslag.