Love is in the air

Love is in the air
08/11/2016
Love is in the air

Vi har flirtet og gjort kur i nogen tid, og nu bliver det endelig virkeligt: Eventure skal på date med et gudesmukt og meget eksotisk land, som hedder NICARAGUA! Stævnemødet begynder den 1. december, og forhåbentlig udvikler det sig til et langt og smukt kærlighedsforhold – som det, vi har oplevet med Zambia 😍

Det er præcis 6 år siden, vi forelskede os i Zambia (som i øvrigt slet ikke er jaloux), og nu starter vi igen helt fra bunden!

Med åbne arme og store smil inviterer vi dig med – og du ved, at vi kan levere varen og skabe en inspirerende hverdag for alle deltagere. Så hvis du vil være med til at starte Projekt Nicaragua fra bunden, har du kun ét eneste juleønske i år: En FLYBILLET til Nicaragua.

Send en mail til os (kontakt@eventure.dk) og lad os snakke om, hvordan vi får dig med ombord. Vi lover dig, at det bliver en oplevelse for livet 😊

Vi glæder os til at fortælle jer meget mere om det nye projekt i den kommende tid. Men i HELT korte træk vil vi skabe et udviklingscentrum, som kommer lokalbefolkningen til gode. Nøgleordene bliver iværksætteri, håndværk, landbrug og motivation.

Stay tuned…