Er du inde eller ude?

Er du inde eller ude?
14/11/2013
Er du inde eller ude?

Plakater på lygtepælene, radioindslag hver anden time, interviews med 135 unge zambianere, hvoraf kun de bedste er blevet udvalgt. Og endelig kom den store dag, hvor vi endeligt skulle vælge de elever, som i hele 2014 skal være elever på Northern Star Academy.

Selection Day blev en festlig dag, hvor alle skulle igennem seks forskellige poster – fra teambuilding og engelsktest til Shakira-dans og puslespil. Alt i alt en fantastisk spændende dag med fuld fart på og stor koncentration. Nu er eleverne udvalgt, og vi glæder os til at byde dem velkommen på skolen til februar, hvor de skal udgøre det allerførste hold på Northern Star Academy.