Som NGO er Eventure i høj grad afhængig af gode sponsorer. Vores Udviklingspartnere er et fællesskab af virksomheder som muliggør projektets eksistens. Gennem faste månedlige bidrag dækker partnerne de løbende omkostninger ved at drive skolen – blandt andet løn til vores lokale ansatte, mad til skolens elever og drift af projektets eget landbrug. Læs mere om mulighederne som Udviklingspartner her.
Andre sponsorater sikrer udvidelser af projektet gennem opførelse af nye tiltag, som alle tilfører værdi til skolens elever såvel som til de frivillige på stedet.
Uanset om du bidrager med et enkeltstående sponsorat, eller om du er Udviklingspartner, tilbyder vi en utroligt kort distance mellem organisation og sponsor – imellem bidrag og resultat. Hos Eventure garanterer vi overensstemmelse mellem ord og handling, og som sponsor vil det være tydeligt for dig, hvordan og hvornår dit bidrag bliver brugt. Vi dokumenterer alle projekter i tekst og billeder, som sponsoren frit kan bruge i egne markedsføringskampagner eller interne oplæg.
Hvis du støtter Eventure og Projekt Zambia er du med til at gøre en håndgribelig forskel i lokalområdet og sikres en synlig effekt og konkrete resultater.