Der er myrer i min mad
Tilbage til nyhedsoversigt

Med jævne mellemrum deler vi de frivilliges dagbøger med jer her på siden. Denne gang fortæller Signe og Maria om deres oplevelser hos os. Herunder kan I læse et lille udpluk, og så kan I læse hele deres skønne beretning her.
Efter nu at have været på projektet i snart 2 måneder, mærker vi, hvordan projektet sætter sine spor i vores bevidsthed. Vi oplever helt konkret at være en del af noget større, der skaber ringe. Som frivillige indgår vi i en konstant foranderlig proces, hvor projektet hele tiden er under udvikling, og hvor nye ideer opstår og bliver til små og store projekter, der skal virkeliggøres i fællesskab. Vi bliver nysgerrige og motiverede for at følge med i, hvad fremtiden bringer for Project Zambia og de mennesker, der er involveret.