Med blege fødder på zambisk grund

Med jævne mellemrum deler vi de frivilliges dagbøger med jer her på siden. Sidste gang fortalte Maria om sin spændende rejse til Eventure Village, og denne gang er det Gittes tur til at give et indblik i hverdagen som lærer og frivillig på Northern Star Academy. I kan læse hele hendes beretning her. Herunder er et lille udplug fra dagbogen, hvor Gitte funderer over tiden i Zambia.

 
Længe har jeg prøvet at forstå, hvordan man kan have gjort sig fortjent til det her. Prøvet at forstå, hvordan mit simple valg om at stige om bord på flyveren tilbage i januar kan have ført så mange dejlige ting med sig. Nye oplevelser, nye mennesker og ikke mindst et nyt hoved (du ved, indeni). Og til jer der kender mig og synes jeg er en frøken-evig-glad, som altid har noget positivt at sige om tilværelsen, sååååå giver jeg jer en lille bitte smule ret! MEN at få lov til at opleve dét her er virkelig…. Helt mageløst og skide svært at gøre sig klog på. Nu vender jeg på mange måder ryggen til den danske mentalitet og den akademiske baggrund, universitetet har givet mig, ved at vove den påstand, at det måske for én gangs skyld ikke handler om at opnå forståelse, men om bare om at være? Bare være lige her, hvor der er plads til at trække vejret ned i hver eneste celle, hvor den gode rytme er svær at skjule, og hvor jeg sagtens kunne blive for evigt (bare rolig mor og far, jeg skal nok komme hjem. Især hvis I har tænkt jer at lokke med rugbrød og et glas mælk, måske?). Og selvom ordene nu slipper op, er eventyret stadig i fuld gang (gudskelov) og bliver ikke afsluttet foreløbigt. Så nu må I dejlige mennesker have mig undskyldt, for jeg har et Afrika der skal nydes (og en kold omgang humle der skal drikkes i godt selskab. Ahhhh!). Her har jeg helle – virkelig helle.  Og hvis det er muligt, at man kan have det lidt for godt i livet, så er det lige nøjagtig hvad jeg har… Hav det dejligt til vi ses igen og giv det danske forår et kæmpe kram fra mig!