Kom i praktik

Kom i praktik i Zambia og få en oplevelse for livet

Kom i praktik
Praktikophold i inspirerende rammer

Hvis du ønsker et praktikophold lidt ud over det sædvanlige, er Eventure og Projekt Zambia din oplagte samarbejdspartner. Vi har flere års erfaring med at sammensætte inspirerende og udfordrende praktikforløb til studerende fra en række danske uddannelsesinstitutioner. Vi planlægger i samarbejde dit skema, så der både er tid til praktisk arbejde og opgaveskrivning.

Kom i praktik
Højt til loftet

Som praktikant med Eventure får du stor medbestemmelse i et kreativt miljø, hvor der er både er plads til at få den gode idé – og føre den ud i livet.  Dialogen med uddannelsesstedet varetages af foreningens administration i Danmark.

På projekt Zambia er der plads til – og brug for – alle uddannelser og fagligheder. Det drejer sig ikke kun om undervisning, men kan eksempelvis også dække landbrug, kommunikation, medier, håndværk etc. Det kan være feltstudier, indsamling af empiri, udviklingsprojekter, ernæringsanalyser m.m. Vi tager gerne en snak og giver sparring ift. mulighederne!

Kom i praktik
Sådan bor du

Med den smukke Lake Tanganyika som nærmeste nabo er forholdene på Eventure-plottet med garanti anderledes, end du er vant til. Brusebadet er skiftet ud med den krystalklare sø, hvor fisk i alle farver står klar til at hilse dig godmorgen. Alle måltider indtages med udsigt over det blå vand, og eftermiddage og weekender kan bruges på beach volley-banen, i jungle gym eller på multiarenaen. Du kan også læse en bog i hængekøjerne, sole på plateauet eller spille et spil i fællesbygningen. Du kommer til at bo tæt sammen med de øvrige praktikanter og frivillige, og I vil hurtigt lære hinanden at kende i disse nye, skønne naturomgivelser.

Kom i praktik
Oplev Zambia

Ønsker du at opleve endnu mere, mens du er af sted, rummer Zambia rig mulighed for dette: Victoria Falls i syd er et af de mest spektakulære i verden; Livingstone er et adventure-mekka med bungee jump, lion walks og verdensklasse rafting i den mægtige Zambezi-flod; nationalparkerne rummer The Big Five og mere til. Zambia er et sikkert sted at rejse med en meget lav kriminalitetsrate og utroligt venlige og imødekommende mennesker alle steder, man kommer frem. Vi kan rådgive dig om Zambias muligheder – både inden du tager af sted og på stedet.

Kom i praktik
Eventure tilbyder bl.a. vores praktikanter:

Inspirerende undervisningsmiljø • Kulturel udveksling • Medbestemmelse og ansvar • Engagerede målgrupper • Didaktisk spillerum • Afrikanske rytmer og smil