“Jeg VED, at jeg har gjort en forskel for disse elever, og ingen penge i verden kan måle sig med den følelse, jeg nu sidder tilbage med”
Anja, frivillig

“Det her sted er ubeskriveligt, man får sig virkelig en ny familie og man får lov til at gøre en forskel. Jeg kan ikke sammenligne det med noget andet – det skal opleves”
Valde, Lærerpraktikant

“Det betyder rigtig meget for mig, alt det, jeg har været en del af her. To måneder i Zambia gav mig et nyt hjem og en ny familie, en masse kærlighed og venskaber, sjovt arbejde og fornøjelse, rytmer og højt humør og en masse dage fyldt med sang og grin”
Corinna, Lærerpraktikant

Hverdagen på Eventure

Eventure Learning community er et fællesskab ved søbredden , hvor alle bidrager til en aktiv og lærerig hverdag. Som frivillig samarbejder du med projektets ansatte samt små og store elever omkring mange forskellige opgaver.

I det praktiske skal du bl.a. være med i køkkenet, i haven og med i terrænet efter brænde. Dog vil dit samvær med elever være det bærende element i din hverdag.

Undervisning af vores store elever på akademiet Northen star academy rummer forskellige bidrag til læring og aktiviteter. Formålet er at forberede vores store elever til tre år i high school.

Hos vores små elever i Eventure care, skabes trygge og inspirerende rammer i en indskole, hvor de mindste elever, over to år, gøres klar til skolestart.

Her bliver din hverdag fyldt med mening og fællesskab, dans og leg - så smøg ærmerne op og giv den gas!

På Eventure er der fokus på dig og dine evner!

Du har på mange måder mulighed for selv at danne rammerne for dit ophold, uanset om du er interesseret i mad og ernæring, undervisning, idræt, kommunikation, teknologi eller SoMe - vi er interesseret i alle ideer og talenter!

For få omkostninger kan du som frivillig på Eventure komme på dit livs eventyr med uforglemmelige oplevelser, personlig udvikling og udfordringer i unikke omgivelser i det nordlige Zambia.

 FAQs

Dit nye hjem som frivillig

52VF+CX2
Mpulungu, Zambia

 

Skriv til os for at tilmelde dig.