
Dit eventyr behøver ikke stoppe på Eventure … læs mere om de mange omkringliggende rejsedestinationer her.
Vandfaldet Izi Falls ligger kun 3 timers gågang fra Eventure
Izi Falls er en smuk vandfald beliggende i Northern Province, Zambia, med en højde på 1.403 meter. For at nå frem til vandfaldet går man gennem en naturrig skov fyldt med frodig vegetation og dyreliv. Undervejs er der flere imponerende udkigsposter, hvor man kan nyde den fantastiske udsigt over landskabet.
Tanganyika floden - dit nye bad
Tanganyika-søen og dens omgivelser er ikke på den slagne vej, men er måske så meget desto mere et sandt paradis. Selve Tanganyika-søen er allerede verdensrekordholder i naturen: den er ikke kun den næstdybeste (1,5 km dyb), men også den længste (720 km fra nord til syd) sø i verden. Det er en del af De Store Søer i den fascinerende Great Rift Valley og danner grænsen mellem Tanzania, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia og Burundi - Der er rig mulighed for bådture, kajakture og snorkling i denne sø-
Hovedstaden Lusaka - En by i bevægelse
Lusaka er hovedstaden i Zambia og selvom du måske ikke har hørt det store om den, har den altså masser at byde på. Lusaka er nemlig den største by i Zambia og ligger i det centrale sydlige Zambia på et plateau i 1280 m højde. Byen havde cirka 1.742.000 indbyggere i 2010. Lusaka er et vigtigt handelscenter for landbrugsprodukter, hvoraf de vigtigste er majs og tobak. Området uden for byen består af græsarealer, hvor der opdrættes kvæg. Der er også industri i byen: tekstiler, sko, cement og fødevareforarbejdning. Byen er i rivende udvikling, med flere og flere shopping malls såsom Cosmopolitan mall, Levy Junction mall & Arcades shopping mall. Udover et stort udvalg af shopping er der også mange museer og kulturelle gallerier der er værd at se, herunder Zambia National Museum, 37D Gallery og The Chena Art Gallery. Tro os når vi siger at Lusaka er en by man godt kan bruge et par dage i!
Smukke Zanzibar - paradis øen i Tanzania
Hvis du drømmer om at opleve Tanzania, er der gode muligheder for at tage en bus fra enten Mplungu eller Kasama (to byer tæt på skolen) og krydse grænsen ved Nakonde/Tunduma ind i Tanzania. Busturen tager omkring 12 timer og koster cirka 50 kr. per person. Undervejs rejser du gennem smukke landskaber og vilde naturområder, hvilket gør selve turen til en oplevelse.
Ved ankomst til Tunduma/Nakonde-grænsen krydser du ind i Tanzania med dit pas og visum. Her kan du enten tage en bus videre til Dar es Salaam eller en taxa til Mbeya Lufthavn, som er den nærmeste lufthavn. Fra Mbeya kan du flyve direkte til Dar es Salaam eller den paradisiske ø Zanzibar. Hvis du foretrækker at flyve frem for at tage flere busser, er det en hurtig og bekvem løsning.
Zanzibar ligger kun to timers sejltur fra Dar es Salaam og byder på kridhvide sandstrande og turkisblåt hav. For backpackere er Paje og Nungwi de absolut bedste steder at bo, da de tilbyder den perfekte kombination af afslapning, livligt strandmiljø og festlige aftener. Derudover er der fantastiske muligheder for dykning og bådture langs kysten for dem, der ønsker at udforske det farverige liv under havets overflade.
Hvis du leder efter budgetvenlig indkvartering, kan du finde mange gode hostels i Paje og Nungwi på Hostelworld eller Hostels.com, hvor der er et stort udvalg af steder med både sociale fællesskaber og hyggelige omgivelser.
Dar es Salam - Hovedstaden i Tanzania (lær lidt swahili inden)
Dar es Salaam er Tanzanias administrative hovedstad med en befolkning på 4.364.541. Byen fungerer som landets regeringssæde, største by, industrielle centrum og vigtigste havn i det østlige Afrika. Med sit varme og fugtige klima er Dar es Salaam ikke kun en travl metropol, men også en by med smukke naturområder, spændende kulturelle seværdigheder og en mangfoldig madscene med fantastiske multikulturelle restauranter.
Zanzibar ligger kun to timers sejltur fra Dar es Salaam. Færgen, kendt som Zanzibar Ferry, sejler fra kysten tæt på byens centrum, hvilket gør den nem at finde.
Der er masser at se og opleve i Dar es Salaam. Du kan besøge National Museum, som giver et indblik i Tanzanias historie og kultur, eller Village Museum, der viser traditionelle tanzanianske livsstile. For shoppingentusiaster er Mlimani City Mall og Slipway populære shoppingcentre med både lokale varer og internationale mærker. Hvis du ønsker at slappe af, kan du tage til Coco Beach, et populært sted for både afslapning og vandsport, eller tage en tur til Kivukoni Fish Market for at opleve det livlige lokale marked og se, hvordan fiskerne handler deres fangst.
De lokale foretrækker at tale swahili, så det kan være en fordel at lære nogle grundlæggende gloser, inden du rejser til Tanzania. Her er nogle nyttige ord og udtryk:
Jambo – Hej
Mambo – Hvordan har du det?
Asante – Tak
Hapana – Nej
Jina lako nani? – Hvad er dit navn?
Sitaki – Det vil jeg ikke have