Ny bestyrelsesformand

Tilbage til nyhedsoversigt
Ny bestyrelsesformand
22/11/2016

På generalforsamlingen 2016 fik Eventure en ny bestyrelsesformand. Her er en hilsen fra ham:

“Kære alle i Eventure,

Der har den 6. november været afholdt generalforsamling i foreningen Eventure, hvor jeg blev valgt som formand.

Til alle jer, der deltog i generalforsamlingen, tak for valget.

Siden min første kontakt med Eventure – og ikke mindst menneskerne bag dette enestående projekt – har jeg både været imponeret og begejstret.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge Eventure i Mpulungu, og denne oplevelse har for altid ændret min holdning til hvad der er muligt at skabe for initiativtagere og ildsjæle.

Jeg har en lang erfaring fra erhvervslivet, og herunder især bestyrelsesarbejde, og det er denne erfaring, jeg håber jeg kan bidrage med i den kommende periode.

Jeg har ikke nogen selvstændig agenda for den videre udvikling af Eventure – der kommer til stadighed gode og spændende ideer og initiativer fra den daglige ledelse – og min opgave vil i det væsentligste bestå i at støtte og fastholde de nødvendige rammer for disse initiativer.

Vi er i gang med at planlægge bestyrelsesmøder for det kommende år, og jeg vil forsøge at give jer en kort status efter afholdelsen af disse møder.

Tak for jeres opbakning til Eventure – I har gjort en forskel.

De bedste hilsner til alle,
Steen Hvidt”

Flere nyheder fra Eventure