Uddannelsespartnere

Hvert år modtager vi praktikanter på projekterne fra forskellige uddannelsesinstitutioner, der ses herunder:

Uddannelsespartnere
Tørring Gymnasium

Vi har i mange år samarbejdet med Tørring gymnasium omkring high school sponsorater. Istedet for operation dagsværk har TG lanceret en dag, hvor de samler penge ind til eleverne på NSA. De støtter årligt over halvdelen af vores elever.

Hvert år sender Tg også studenter afsted, når de har afsluttet deres eksamen og de arrangerer en årlig rejse til projektet med 10 elever ftra gymnasiet.

Uddannelsespartnere
Professionshøjskolen UCN

Lærerstuderende fra Ålborg kommer hvert efterår i praktik på projektet i Zambia.

Uddannelsespartnere
Professionshøjskolen UCC

Siden vi slog dørene op på efterskolen Northern Star Academy, har vi modtaget praktikanter fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCC (tidl. Zahle). De studerende har primært stået for undervisning i årets forskellige moduler.

Fra UCC har vi også haft praktikanter på pædagoguddannelsen.

Uddannelsespartnere
International School of Billund

I 2020 var skolens 9. klasse på studietur til Zambia. Turen var enorm vellykket og eleverne havde et berigende undervisningsforløb sammen med eleverne fra NSA.

Uddannelsespartnere
Professionshøjskolen Metropol

Vi har haft praktikanter fra uddannelsen Risiko- og katastrofemanager på Professionshøjskolen Metropol. De studerende står både for undervisning, sport, førstehjælpskurser, projektoptimering og meget andet.

Uddannelsespartnere
Københavns Universitet

Fra Københavns Universitet har vi haft praktikanter fra Antropogi. Derudover har flere idrætsstuderende besøgt os i Zambia – dog ikke i deciderede praktikperioder, men i stedet med orlov fra studierne.

Uddannelsespartnere
Aalborg Universitet

Fra Aalborg Universitet har vi blandt andet haft studerende fra Læring og forandringsprocesser og Pædagogisk antropologi.

Uddannelsespartnere
Aarhus Universitet

Anthropology of Education and Globalisation. Ja, så fin er titlen på den studieretning, som vores praktikant fra Aarhus Universitet går på. Matilde har i flere omgange været på besøg i Zambia for at indsamle empiri til større opgaver og sit afsluttende speciale.

Uddannelsespartnere
University College Sjælland

På University College Sjælland har det en uddannelse, der hedder Sundhed og Ernæring – og hvad kunne passe bedre til den end et helt modul om netop det emne? Derfor har vi et samarbejde med UCS, som sender praktikanter ned til os flere gange om året. De studerende står for undervisningen, men er også tilknyttet børnehaven, hvor der er rigeligt at se til og på med de faglige briller.

Uddannelsespartnere
VIA University College

På VIA University College har vi en praktikaftale med pædagoguddannelsen, som sender studerende til Zambia for at lære og lære fra sig i vores børnehave.

Uddannelsespartnere
Vallekilde Højskole

Vallekilde højskole har været på studietur på projektet i Zambia.