Casa Capasa

Casa Capasa er en gratis iværksætterskole for unge i det nordlige Nicaragua.

Casa Capasa
Visionen

Visionen er at skabe et videncenter, hvor der ikke er en distance mellem kursister og undervisere, men istedet er en flad struktur. En udveksling af viden mellem alle projektets parter – kursister, frivillige, lokale ansatte  og landsbyens beboere.

Casa Capasa
Målsætningen

Målsætning for vores unge kursister er, at de efter et inspirerende ophold på projektet står tilbage med et stærkt og åbent sind, forbedret selvtillid samt en masse ny viden og viden om at søge viden. I løbet af året bliver de rustet ift. oprettelse af et selskab, regnskab, processering af bl.a. frugt og grønt, markedsføring, brug af computer og internet til fremstilling, præsentationer, service og logistik. Vi går ligeledes i dybden med de unges medansvar i lokalsamfundet og deres indstilling til brug og beskyttelse af jordens naturressourcer og menneskets destruktive forbrug af disse.

Casa Capasa
Alt kan ske..

Denne projektbeskrivelse vil løbende blive opdateret i takt med, at vi får et mere nuanceret indblik i lokalområdet omkring projektet. Vi har rammerne, og vil fortløbende analysere, hvad der skaber mest værdi på stedet. Derfor kommer projektet til at udvikle sig i løbet af den første tid.