Rejsebrev

For fire år siden, da jeg var i gang med at skrive min bachelor på socialrådgiveruddannelsen, havde jeg aldrig haft fantasi til at forestille mig det liv, jeg lever nu: At stå op med et smil inden klokken 6.00; at lave alle måltider over bål; at brokke sig over at aberne nu igen har spist vores vandmeloner; at gå i shorts året rundt og synes, at det er lidt køligt, når der er 25 grader; at hente maden i vores egne haver; at vågne om natten fordi der kravler et dyr i mit ansigt og så automatisk køre en hånd derop i håb om, at dyret nu er dødt, og så ellers sove videre; at planlægningen af en god middag starter med slagtning af gris, and, kylling eller kanin; at have mulighed for hver dag at bade i verdens næststørste ferskvandssø sammen med farvestrålende akvariefisk; at man en søndag aften pludselig skal ud og fange 150 løsslupne grise; at være en del af et projekt, hvor frivillige og turister kan komme hjem til Danmark med et større per- spektiv på verden; at dele brusekabine med kaker- lakker; at man sover længe, når man sover til 7.30; at være ok med at sige godnat til den store edder- kop, som bor i soveværelset; at nærmeste super- marked befinder sig fem timer væk; at du pludselig instruerer 24 zambiaske elever i, hvordan man stø- ber et gulv; aldrig at kunne ringe efter en pizza, og at løsningen på det problem er at bygge en pizzaovn; at leve så tæt på en kultur så anderledes; aldrig spilde tid på at glo fjernsyn; aldrig at brokke sig over, at det er mandag; at undervise turister i at slagte, flå og partere kaniner; at svare på spørgsmål om, hvorvidt drager lever i Danmark…