Bliv frivillig

Der er mange muligheder for at blive frivillig i Zambia

Bliv frivillig
Frivillig med Eventure

For få omkostninger kan du som frivillig med Eventure komme på dit livs eventyr med uforglemmelige oplevelser, personlig udvikling og udfordringer i unikke omgivelser i det nordlige Zambia. Som frivillig bliver du en del af et læringsfællesskab, hvor alle tager ansvar og sørger for at bidrage bedst muligt, for at skabe synergi – uanset hvilken del af projektet, du ønsker at være en del af.

Du skal vælge mellem 2 forskellige roller, når du beslutter dig for at blive frivillig i Zambia. De er beskrevet nedenunder.

Bliv frivillig
Community supporter

En community supporter er en del af fællesskabet og har fokus på konkrete handlinger indenfor dele af projektet, uden nødvendigvis at involvere sig i den overordnede koordinering af andre deltageres tid og gøremål. Du kan både blive tilknyttet efterskolen og børnehaven alt efter interesse og har også mulighed for at afprøve begge dele. Du skal som supporter være på projektet i mindst 8 uger og deltage i en workshop inden afrejse. Betegnelsen dækker den tidligere “almindelige frivillige”.

Bliv frivillig
Community developer

Community developer er for dig, der er interesseret i projektudvikling. Du starter med en 3 dages workshop i Danmark, hvor du får de nødvendige redskaber. På projektet vil I få vejledning af administrationen i Danmark og lære at navigere i problemstillinger, der ikke ligner dem I møder herhjemme. Developer rollen kræver selvstændighed og overblik. Alle developers bliver en del af vores lokale “development team” foruden at man tager del i konkrete gøremål, undervisning, sport, temadage, sociale tiltag osv. Du skal som project developer mindst være på projektet i 12 uger og gerne længere tid.

Bliv frivillig
Kom afsted som familie

Vi tilbyder frivilligt arbejde for familier med børn over 5 år. Denne oplevelse vil helt sikkert knytte jer endnu tættere sammen som familie. I vil som forældre opleve at jeres børn får vigtig viden om, hvordan verden også er – en verden langt fra IPads og Snapchat. Det vil være en rejse, der udfordrer jer på alle måder. Og udfordringer er godt, for det betyder nemlig, at I flytter jer og lærer nye ting om andre mennesker, om jer selv og om hinanden. Børnene kan blive en del af enten Eventure Care eller efterskolen og give en hånd, hvor det er muligt. I kan tilmelde jer som community supporters eller developers. Er børnene under 12 år, følger der et gratis barn med hver voksen. Er de over 12, betales der ½ pris.

Bliv frivillig
Sådan bor du

Med den smukke Lake Tanganyika som nærmeste nabo er forholdene på Eventure-plottet med garanti anderledes, end du er vant til. Brusebadet er skiftet ud med den krystalklare sø, hvor fisk i alle farver står klar til at hilse dig godmorgen. Alle måltider indtages med udsigt over det blå vand, og eftermiddage og weekender kan bruges på beach volley-banen, i jungle gym eller på multiarenaen. Du kan også læse en bog i hængekøjerne, sole på plateauet eller spille et spil i fællesbygningen. Du kommer til at bo tæt sammen med de øvrige frivillige i 12 mands hytter, og I vil hurtigt lære hinanden at kende i disse nye, skønne naturomgivelser.

Se flere billeder her

Bliv frivillig
Skab dit eget ophold

Som frivillig på Northern Star Academy og Eventure Care indgår du i en opsætning, hvor rammerne som udgangspunkt er beskrevet af Eventure.

Du har dog også mulighed for i høj grad selv at danne rammerne om dit ophold. Denne model kræver selvstændighed og stiller høje krav til dig som frivillig. Har du eksempelvis stærke kommunikationsevner, kan du tage billeder og lave film, eller er du uddannet håndværker, så skriv dine tanker og idéer ned, og send din ansøgning til os.

Bliv frivillig
Oplev Zambia

Ønsker du at opleve endnu mere, mens du er af sted, rummer Zambia rig mulighed for dette: Victoria Falls i syd er et af de mest spektakulære i verden; Livingstone er et adventure-mekka med bungee jump, lion walks og verdensklasse rafting i den mægtige Zambezi-flod; nationalparkerne rummer The Big Five og mere til. Zambia er et sikkert sted at rejse med en meget lav kriminalitetsrate og utroligt venlige og imødekommende mennesker alle steder, man kommer frem. Vi kan rådgive dig om Zambias muligheder – både inden du tager af sted og på stedet.