Alder er ingen hindring

Alder er ingen hindring
29/11/2015
Alder er ingen hindring

Vi har fået et postkort fra fire seje damer, som for kort tid siden er vendt hjem fra Zambia:

“Frivillig på Eventure – alder ingen hindring.

Vi fire modne kvinder på over 60 tog til Eventure med forkellige projekter i efteråret 2015. Ikke alle kendte hinanden i forvejen, men det var sjovt at være sammen. Vi fik en fantastisk oplevelse, fordi arbejdet på Eventure er meningsfyldt, og samtidig oplever man kulturen, eleverne og de ansatte på nærmeste hold.

To af os havde indsamlet et større beløb fra vores omgangskreds og vi købte 40 menstruationskopper og 6 røgfrie stoves til køkkenet. Derudover slæbte vi mange andre ting derned. Hanne var med i undervisning som IT ekspert, og i elevernes fritid malede Kirsten B flotte vægdekorationer, Kirsten J underviste i forskellen på tribal art og europæisk kunst og malede små billeder og Ann syede skoletakser på gamle håndmaskiner. Eleverne var ellevilde og kørte aldrig trætte. Så hvis du vil ud på eventyr, så pak rygsækken nu og tag afsted – uanset alder!”